Børneværelse

I børneværelset er det vigtigt med et godt lege-, arbejds- og sovelys. Derfor har vi udviklet de solide spotserier Explorer, Scope og Cosmic. Disse spotserier er til fastmontering og kan modstå stød og slag. De er udstyret med energisparepærer og kan derfor være tændt mange timer i døgnet, uden at man bruger meget energi.

Energisparepærer har også den fordel at de ikke bliver meget varme, hvis barnet skulle røre pæren. De mindste børn vil ofte gerne have et vågelys tændt om natten, og her vil de tre serier igen være perfekte løsninger. Explorer og Scope fås i mange spændende farver.

Læselys
Til lektielæsning er det vigtigt med et godt læselys. Her har vi et bredt sortiment at mange forskellige bordlamper, både med halogen- og energisparepærer. Det er vigtigt at have et klart lys og en tydelig detalje- og farvegengivelse, da det er med til at fastholde koncentrationen.

Rummet
Derudover er det praktisk at der er mulighed for at lyse hele rummet op, for eksempel når der skal leges, ryddes op eller gøres rent. Her kan man vælge en eller flere pendler med energisparepærer.