Indbygningsspots og påbygningsspots

Indbygningsspots/downlights er en meget populær belysningsform i mange hjem, og det er der flere gode grunde til. For det første er det en diskret løsning, da de ofte falder godt i med loftet og derved ikke bemærkes. Derudover er det en alsidig belysningsform, som kan monteres steder, hvor der ikke kan sættes andre typer af lamper op. Se vores udvalg af indbygningsspots:

Indendørs indbygningsspots

Indbygningsspots i hele hjemmet
Indbygningsspots er en meget fleksibel type lampe, som kan benyttes i hele huset, både i køkkenet, på badeværelset såvel som i gang og entre. Det eneste du skal sikre dig er at de indbygningsspots du vælger, er godkendt til den placering du ønsker.


Indbygningsspots i køkkenet
I køkkenet er det meget vigtigt med god og rigelig belysning. At placere indbygningsspots i køkkenets loft er en god løsning til generel rumbelysning. Vælg spots med stor spredning, så du får lyset fordelt på et stort område. Sørg især for godt lys ved vasken og køkkenbordet, hvor du tilbereder maden, og placer dine spots så langt inde over bordet, at du ikke selv står og skygger for lyset.


Du kan med fordel vælge indbygningsspots i køkkenet der er justerbare, så du kan kippe lyset i den retning hvor du har brug for det. I køkkenet kan det også være en god idé at montere ind- eller påbygningsspot under dine overskabe eller hylder. Det giver et godt og direkte arbejdslys.


Indbygningsspots til badeværelset
Inden du vælger lamper eller indbygningsspots til badeværelset, er det vigtigt at du sætter dig ind i de særlige krav, der stilles til lamper som bruges i vådrum.


Du har brug for både generel rumbelysning og mere direkte/koncentreret belysning ved spejlet. Indbygningsspots til badeværelset er velegnede som generel rumbelysning, og som udgangspunkt kan et badeværelse næsten ikke få for meget lys. Særligt små badeværelser kan du få til at virke større ved at tilføre mere lys. Ved spejlet kan du sætte en lampe op midt for, eller væglamper på hver side af spejlet. Det giver et godt lys til fx at lægge makeup eller til barbering.


Du kan læse mere om reglerne for belysning i vådrum her


Indbygningsspots i entreen
Entreer er ofte mindre rum uden vinduer, derfor skal der en god belysning til. Indbygningsspots i entreen er en optimal løsning, fordi du får en god rumbelysning med spots i loftet, og samtidig tager de ikke ekstra plads, som fx en pendel ville gøre.

 

Montering af indbygningspots direkte i isoleringen
Ved nogle installationer kan det være nødvendigt at kunne sætte indbygningsspottene direkte op i isoleringen. Nordlux har Mixit og Mixit Pro, som er godkendte til at blive monteret direkte i isoleringen. Det vil fremgå af emballage og generel produktinfo, om produktet må indbygges direkte i isoleringen - eller om der kræves et bestemt frirum i indbygningshøjde og omgivende fri luft omkring spotten (angivet i liter).


Ved montering af LED pærer i indbygningsspots, der må indbygges direkte i isoleringen, kan der med fordel anvendes SMD LED pærer i stedet for COB LED pærer, da SMD udvikler mindre varme. Dette er dog ikke et krav, men en anbefaling.


Indbygningsspot med LED pærer
LED pærer udvikler ikke lige så meget varme som fx halogenpærer, og derfor behøver de umiddelbart ikke lige så meget luft omkring sig, da der ikke på samme måde som ved halogenpærer kan opstå risiko for brand, hvis kravene til fri luft omkring spotten ikke overholdes.


Det er meget vigtigt at vide LED pærer er meget følsomme over for varmepåvirkninger. Hvis LED pærer ikke kan slippe af med den varme de udvikler, kan den ellers meget lange levetid forkortes væsentligt. Derfor kræver Nordlux de samme indbygningsmål til indbygningsspots med udskiftelige LED som til spots med halogenpærer. På denne måde sikrer vi, at selv med en almindelig glødepære vil lampen og omgivelserne ikke blive for varme.


Anvender du indbygningsspots med LED pærer som er monteret efter angivelserne, opnår du en række fordele som fx at LED har en lang levetid, giver et behageligt lys og så er LED pærer både energi- og miljøvenlige.


Udendørs indbygningsspots
Vi du gerne bruge indbygningsspots udenfor, er det vigtigt at notere sig at indbygningsspots til udendørs brug, ikke er de samme som dem der bruges indendørs. Leder du efter udendørs indbygningsspots, finder du dem her