Havelamper

Med Nordlux havelamper får du hyggelig havebelysning og den rette stemning i haven. Se vores store udvalg af udendørslamper til haven:

Se vores udvalg af Havelamper:

Nordlux havebelysning

Nordlux havelamper

Der er flere forskellige fordele ved at placere havelamper på din grund. I vinterhalvåret har de et praktisk formål – nemlig at øge sigtbarheden, så du og dine gæster kan færdes sikkert udendørs og undgå fald. Om sommeren er havelamperne med til at skabe hygge og stemning omkring terrassen og samtidig forlænge tiden, hvor du kan opholde dig ude.

Lys i indkørslen

Havelamper er en god løsning til at oplyse en indkørsel, hvis du ikke ønsker eller har mulighed for at få monteret væglamper. Belysning i indkørslen er essentiel for at du kan orientere dig, og komme sikkert op til carport og hus. Derudover skaber havelamper en flot effekt og stemning omkring huset, når det er oplyst.

Bedlamper

Når man vælger at montere bedlamper i haven, kan det være for at oplyse stier og gange. En god belysning er vigtig hvis der er lidt ujævnt, og du skal vælge lamper til haven, der giver et godt lys. Det kan også være fordi du ønsker at tilføre haven mere hygge og stil. Havelamper der bruges til stemningsbelysning, skal generelt ikke give et for skarpt lys. 

Havespots

Havespots er specielle havelamper, som du kan med fordel kan placere rundt omkring i haven. Med havespots som bedlamper kan du få haven til at virke mere åben og indbydende. Med udendørs havespots kan du også fremhæve smukke detaljer i haven, som fx buske og træer. Til at oplyse beplantningen kan du fx anvende havespots på spyd, fx Spotlight spyd, Tin spyd eller Mono, som alle er spyd der kan sættes direkte ned i jorden.

Tips til Indretning med Havelamper

Tænk over hvordan lampens udformning tillader at lyset spredes ud i omgivelserne, i forhold til den effekt du ønsker. Husk ligeledes at tage højde for blænding, hvis der er frit syn til lyskilden. Ved frit udsyn til lyskilden kan det anbefales at vælge en lyskilde med lavere wattage, så blænding reduceres. Når du opholder dig inden døre, er det skønt at kunne nyde en oplyst have inde fra huset. Det er samtidig med til at få udeområdet til at virke større.

Montering af havelamper

Alle Nordlux bed- og havelamper er beregnet til fast montering. Du kan fastgøre lampen på et selvgjort fundament, eller du kan vælge at anskaffe en nedgravningsbase, som passer til størstedelen af vores havelamper. Når du køber basen har denne medfølgende skruer, som passer til foden på Nordlux lampen.