Væglamper

Nordlux udendørs væglamper

Udendørs belysning er en vigtig del af helhedsindtrykket af vores huse. Udendørs lys er med til at få os til at føle os trygge og velkomne.

Væglamper ved hoveddøren

En udendørs væglampe skal først og fremmest være robust og passe til det miljø, hvor den skal sættes op.  Derudover skal du se på, hvilket behov for lys du har. Ved hoveddøren er det vigtigt med et godt lys, så du kan orientere dig, tage sikkert i mod dine gæster, samt se indefra, hvem der ringer på døren. Her er udendørs væglamper en rigtig god løsning. Sæt en enkelt ved siden af døren, centreret over døren eller sæt en op på hver side af døren for at opnå flot symmetri. Vælg lamper der giver et godt lys, men sørg for de ikke blænder og sørg for at placere dem omtrent ved tre fjerdedele af højden af døren.

Væglamper monteret ved indkørsel

Har du en indkørsel, som skal oplyses, kan det også løses ved at montere væglamper. Enten monteret på en mur, et stakit eller på stolper. Her kan det være en god idé at opsætte væglamper med et nedadrettet lys, som guider dig op til huset. 

Belysning ved terrassen

I efteråret og om vinteren er udendørs belysningen vigtig til orientering, men i sommerhalvåret kan det være med til at forlænge de timer vi sidder udendørs. Væglamper, der er monteret på husmuren ud mod terrassen, er med til at skabe stemning og hygge. Vælg fx væglamper der har både op- og nedadrettet lys – det kan være Nordlux Canto, Canto Maxi eller Canto Kubi. De giver et smukt lys, som kan ændres med de medfølgende lysbrikker, så du selv kan bestemme lysbilledet, der kastes på muren.

Nordlux væglamper

Nordlux udendørs væglamper findes i mange forskellige designs og stilretninger. Et af vores mest velkendte designs er Scorpius og Scorpius Maxi væglamperne. Det klassiske og enkle design passer til stort set alle stilarter. Derudover har vi tidløse serier som Agger, Venø, Lønstrup, Blokhus og Vejers, der alle er opbygget med et skærmsystem, som sikrer et blødt og komfortabelt lys. De giver både lys op og ned, og skærmene sikrer at der ikke er blænding.

Ønsker du en mere moderne og minimalistisk stil, kan du vælge typer som Canto, Front, Arki, Tin, Tin Maxi, Rold eller Kinver. De er diskrete, og de enkle designs vil pryde langt de fleste typer af huse.