Må man montere en indbygningsspot i loftet i en brusekabine?
Hvilke dæmpere kan bruges til dæmpning af indbygningsspots?
Må man anvende transformere/drivere af andre mærker?
Må man samle ledninger ved hjælp af klemrækker?
Må man koble flere lamper til transformeren/driveren?
Kan indbygningspots monteres direkte i isoleringen?
Hvorledes skal transformeren/driveren til indbygningsspots placeres?
Hvornår skal der anvendes spotbokse?
Hvilken størrelse spotboks skal man vælge?
Må man indbygge spot i et træloft?
Skal der altid være luft bag/omkring halogen spots?
Her skal man være opmærksom på reglerne omkring belysning i badeværelser. Man må gerne montere en 230V indbygningsspot (Klasse 1, 2 og 3) i en brusekabine, hvis der er min. 225 cm. fra gulv til loft. Hvis loftshøjden i brusekabinen er under 225 cm, skal det være en lavvolt indbygningsspot (Klasse 3), som har en kapslingsklasse på minimum IP44. Transformeren skal dog placeres udenfor de 3 zoner.
230V og 12V indbygningsspots med halogenpærer kan alle dæmpes med både forkant- og bagkantdæmpere. Dæmpbare LED indbygningsspots kan dæmpes med langt de fleste nye dæmpere, der er udviklet til dæmpning af LED lamper, men her er det vigtigt at spørge ind til dæmpningen i butikken hvor man køber sin dæmper - for der kan være begrænsninger på dæmpningen ift. hvor mange spots der minimum skal være tilsluttet dæmperen for at opnå den korrekte belastning, der kræves for optimal dæmpning. Desuden er der forskel på hvor mange procent de forskellige dæmpere kan dæmpe lyset i LED spots.
Dæmpbare LED spots kan også dæmpes af enkelte ældre dæmpertyper, men funktionaliteten her må testes individuelt op mod den ønskede løsning – dog kan det generelt siges at det erfaringsmæssigt primært har vist sig at være de ældre dreje/skyde bagkantsdæmpere fra Lauritz Knudsen der fungerer.
Nordlux forhandler ikke lysdæmpere til vægmontering.
Det er vigtigt at man altid anvender den type transformer/driver der er leveret med sine indbygningsspots, da denne er specielt udviklet til indbygningsspotsene. Hvis man vælger en anden driver kan det påvirke levetiden eller i yderste tilfælde kan den ødelægge lyskilden så der opstår en defekt. I nogle spots er driveren desuden indbygget i selve spotten, så det ikke er muligt kun at udskifte driveren, således at hele indbygningsspotten skal skiftes ved en defekt.
Ved defekt på en driver kontakt derfor venligst købsstedet.
Hvis der kobles flere lamper på, må den samlede watt ikke overstige transformerens max-wattage. Dog vil det kræve, at man får en elinstallatør til at lave arbejdet, da man i så fald vil ændre på det/de færdigmonterede sæt, og dermed bortfalder Nordlux garantien.
Nogle indbygningsspots kan bygges direkte ind i isoleringen, men man kan ikke gå ud fra at alle kan. Det har blandt andet noget med max wattage og udformning af armaturet at gøre – og specielt med indbygningsspots er det meget vigtigt at overholde producentens anvisninger, da det ellers kan medføre en for høj varmeudvikling omkring spotten med evt. brand til følge
For at gøre det lettest muligt for kunderne er indbygningsspots der KAN integreres i isoleringen markeret med det følgende symbol og tekst:
De armaturer der IKKE KAN integreres direkte i isoleringen vil være mærket med dette symbol og tekst:
På nuværende tidspunkt. har Nordlux følgende indbygningsspots der må monteres direkte i isoleringen (Bemærk at ikke alle af disse har medleveret lyskilde, og det er yderst vigtigt at man i disse armaturer overholder den angivne max wattage):
- Mixit
- Mixit Pro
- Mixit Prime
- Birla
- Freja
- Gefion
- Kuiper
- Palma
- Roar
- Rogue
Spotboksene skal anvendes ved nybyggeri og ved tilbygning, hvor det kræves, at dampspærrens tæthed bevares. Når spotboksen monteres, bevares dampspærrens tæthed, og beskytter samtidig mod støv og stød. Det er meget vigtigt, at spotboksen, man vælger, har de samme indvendige mål, som opgivet på emballagen/i vejledningen til indbygningsspotten som krav til fri luft om armaturet. Hvis der sættes en mindre boks op, risikerer man at lampen og tilslutningsledningerne bliver for varme - i nogle tilfælde så varme at det kan forårsage brand. En dampspærre har til formål at forhindre fugtig indendørsluft i at møde kold udendørsluft, hvorved der kan opstå kondensvand, som kan forårsage fugtskader på bygningsdele. En dampspærre er som regel en tynd plastfolie, der anbringes på den varme side af isoleringen ind mod opholdsrummet.
I moderne loftkonstruktioner ved nybyggerier sidder dampspærren oftest lidt tilbagetrukket i loftet således at damspærren ikke perforeres ved ophængning af kroge m.m.i loftet. Hvis der anvendes 2”x2” reglar samt 2 lag gips under dampspærren i loftet, vil Mixit Pro f.eks kunne monteres uden brug af spot box, grundet en lav indbygningshøjde og tilladelse til at integrere i isolering.
Da Nordlux’ sortiment på indbygningsspots løbende ændrer sig bør kunden kigge efter indbygningshøjde samt det følgende pictogram og tekst, når der ledes efter en spot der kan monteres direkte i isolering og under dampspærren uden spot boks.
Man skal vælge en spotboks, der har de indvendige mål, som Nordlux foreskriver i monteringsvejledningen. Hvis der monteres en spotboks med mindre indvendige mål end angivet i monteringsvejledningen, risikerer man at spot, installationskabler og omgivelser bliver overophedet, hvilket kan forårsage driftsforstyrrelser samt evt. brand!
Ja, men her er det vigtigt, at monteringsvejledningen følges mht. den frie indbygningshøjde og bredde. Ved for lidt luft over og omkring spot, vil ledningerne og spotten deformeres og blive brune eller ligefrem sorte pga. varmen, hvilket i værste fald kan forårsage brand! Såfremt man indelukker spotten med mindre luft end angivet i monteringsvejledningen, frafalder Nordlux garantien. Under alle omstændigheder bør man i sådanne tilfælde rådføre sig med en elinstallatør, da det kun er autoriserede installatører der må montere indbygningsspots.