9. april 2018
Vi er stolte af at kunne annoncere, at Belly Ø38, designet af Bønnelycke mdd, har vundet en Red Dot Design Award 2018 i kategorien Product Design.
Belly designet af Bønnelycke MDD
Red Dot komitéen har netop annonceret vinderne af dette års Red Dot Awards. For andet år i træk er Nordlux blandt prismodtagerne.
Vi er stolte af at kunne annoncere, at Belly Ø38, designet af Bønnelycke mdd, har vundet en Red Dot Design Award 2018 i kategorien Product Design.
Red Dot Design Award er en prestigefyldt pris, der uddeles for enestående design og kvalitet. Kun produkter, projekter og koncepter, som udmærker sig ved deres ekstraordinære design, tildeles dette eftertragtede kvalitetsstempel af den internationale jury.
Belly er meget karakteristisk i sit design. Bønnelycke mdd tog afsæt i den traditionelle japanske tekande, da formen til pendlen Belly blev skabt. Slægtskabet mellem nordisk og japansk design er nært, og ser man efter, finder man også klare referencer til den støbte brændeovn eller den arketypiske bjælde. Det er det håndværksmæssige look, der dominerer, og Belly forener på en overbevisende måde formens tyngde med ophængets lethed.
”Der er noget eksklusivt og næsten intimt ved ting, som tydeligvis er lavet i hånden. Og her har der stået en mand ved en drejebænk og trykket lampeskærmen ind over en træform med sine hænder. Derfor har Belly ikke en fuldstændig rund form. Kombineret med den støbte fatning giver det pendlen et meget stærkt, håndværksmæssigt udtryk, ” fortæller designeren bag Belly, Henrik Bønnelycke, fra Bønnelycke mdd.
”Det er helt fantastisk at blive anerkendt for det arbejde, vi bruger al vores energi på at gøre så godt, som vi kan. Man bliver ekstremt glad, når kompetente fagdommere bedømmer vores design, og mener det er blandt det bedste, der findes. Den helt store tilfredsstillelse er når, netop vores design ovenikøbet bliver valgt, købt, bragt hjem og bliver en del af folks indretning og hverdag … fordi de forelskede sig netop i vores design, ” siger Henrik Bønnelycke.
”Red Dot prisen er en meget relevant og eftertragtet pris for alle virksomheder, der fokuserer på at levere både æstetisk, innovativt og funktionelt design. Vi tror på, at design skal være tilgængeligt – vi kalder det ”Design For The People” og med dét, når vi ud til en stor og meget designbevidst målgruppe. Når du køber en Belly lampe, er det ikke bare et produkt – det er et stykke internationalt kvalitetsmærket design. Vi er beærede over, at vores design igen i år er blevet anerkendt som designobjekter i verdensklasse, ” udtaler Peter Terkelsen, adm. Direktør i Nordlux.
Om Red Dot Design Awards
Red Dot Award er en af de mest anerkendte internationale designkonkurrencer i verden og har siden 1955 været lig med et kvalitetsstempel i designbranchen. Hvert år modtager Red Dot mere end 17.000 tilmeldinger fra tæt på 60 lande, som efterfølgende bliver gennemgået og bedømt af en jury på 40 uafhængige designeksperter. Prisen er inddelt i tre kategorier: Product Design, Design Concept og Communi¬cation Design. Red Dot er organiseret af Design Zentrum Nordrhein Westfalen i Essen, Tyskland.
Den 9. juli 2018 finder det store Red Dot Galla sted, hvor vindere får overrakt deres certifikater. Herefter udstilles de vindende produkter på Red Dot Museum i Essen – det største museum for nutidig design.
Belly belønnes med Red Dot Award
/Default.aspx?ID=2646&newsid=122&Action=1&M=NewsV2&PID=15517